Forklaring til den tyske stamtavle

Tavlen er malet af Ernst von Bressensdorf i Ludwigsburg 1946-47.
Tavlen er 50x70 cm stor. Dener udført med i tuschtegning og vandfarve.
Stamtavlenomfatter samtlige efterkommere af Johann Leopold Michael Bresselau von Bressensdorfsandet ægteskab med Henriette Ludowikas, født Jacobi.
Fra dette ægteskab stammertre børn: Rosalie, Felix og Aloysia.
Denneform for stamtavlen omfatter kun de mandlige efterkommere. Ved døtre erefterkommerne ikke ført videre, dels, fordi det pladsmæssige grunde ikke er muligt, og dels, fordi ikke er almindeligt at gøre ved stamtræer.

På den brune stamme med grønt løv er der anbragt grene svarende til forgreningen af slægten. De enkelte grene er omslynget med bånd ide forskellige landes farver: Således er den bayriske gren blå og sølv, tyrolergrenen er rød og sølv og den sachsiske gren er sølv og grøn. Stammer er omviklet med et bånd i blå, sølv og rød. I den nederste del af billedet er i midten navnet Bresselau von Bressensdorf med fødselsåret MDCCLII (1752) placeret. Det er omgivet af alliancevåben, som er ordnet kronologisk fra midten med til højre og fra midten til venstre
Til venstre er våbnerne fra den sachsiske gren, og tilhøjre er der våben fra to bayriske og én tyroler gren.

Alliancevåbnerne er fra midten til højre: von Bary,von Rudhart, Freiherr Lassen, von Schleinitz, Beckmann, Reissmann, vonKirchbach, von Schwartz, Behncke, Sperling og Kayer.

Alliancevåbenerne er fra midten til venstre: Freiherrvon Bibra, von Hofstetten, Klein-Walbeck,Wüst, von Rechtenthal, FreiherrReichlin von Meldegg, Mann vonTiechler, Greve, Altner , Diesfeld og Hailer.

Øverst i midten befinder sig et emblem med familievåbnet og tekst:kunstnerens (Ernsts) valgte valgsprog: Genial – Social – Cordial (Genial – social – hjertelig).
Øverst i hjørnerne ses Bayerns (højre) og Sachsens våben (venstre).
I de nederste hjørner over alliancevåbene ses Münchens byvåben til venstre og Leipzigs byvåben til højre. Byer, der er hovedsæder for den sydtyske del af familien.

I øvrigt er tavlen smykket med vignetter, der skal illustrere familien Bressensdorfs historie. Der er nederst til venstre anbragten silhuet af byen München, man kan kende Frauenkirches to tårne, og til højre er silhuetten af Leipzig med det nye rådhus’ tårn, som er bygget på resterne af Pleissenburg.
I midten bag Forstmeister Felix’ skjold kan man se slot Günzburg, der var embedssæde og bolig for familien 1840-48. Til højre herfor er borgen Werdenfels, hvis ruin og landområde var og er ejet af efterkommere afden bayriske minister Ignaz von Rudhart, der var gift med Aloysia von Bressensdorf, datter af den adlede. Lige til højre for det ses Erwin von Bressensdorfs palæ. Han var gift med Maria, der var datter af den italienske konsul Beckmann, som byggede huseti 1883, der nedbrændte 4. Dec. 1943 efter et bombeangreb. Grundstykket på Ferdinand Rhodestraße nr.2 befandt sig længe i familiens besiddelse.

Til venstre for Schloß Günzburg ses et lille slot, der hører til vingården Vernaun og ligger i en solrig sidedal ved Meran i Sydtyrol.Det var bygget af Robert von Bressensdorf og var i familieeje indtil 1928, da det blev eksproprieret af italienerne. Ved siden af er Villa von Bressensdorf i Starnberg, der blever hvervet af Adolar von Bressensdorf, og endnu i dag er beboet af den familie.
Ovenover er er slot og vingård Rechtenthal ved Tramin i Sydtyrol, der ved ægteskabet mellem Eugen von Bressensdorf og Pina Freilin Unterrichter von Rechtenthal gik neden om og hjem og blev eksproprieret af italienerne.
Ovenover ses Villa Reichlin von Meldegg, der i dag ejes af Oberst Hanns vonBressendorf, og ligger direkte ved Tegernsees bred.
Ovenover til højre: Dölitzerstraße 45 i Leipzig, hvor forlagsboghandler Felix von Bressensdorf boede 1910-1937. Ovenover huset ’Liebsee’ ved Grossteinerberg ved Leipzig, som familien i 1928 solgte til Familien Reclam. Det lille landhus i Gailingen over Singen ved den schweiziske ovenover ejede Ernst von Bressendorf.
Allerøverst til høje ses ’Birkenruhe’ i Starnberg,hvor Ernst og familie holdt og holdt til. Billedet er en senere tilføjelse.

Som en symbolsk udsmykning ved træets fod er der anbragt fire billeder. De er en fri anvendelse af Benedikt af Nurcias benediktinerordenen ordensregler,der i følge traditionen indeholdt grundsætningen ’ora et labora’, d.e. ’bed og arbejd’. Det er meningen medl ivet, der bliver tilføjet Benediks ord. Den bliver illustreret med familienspassioner: kærlighed til heste, sang og musik, tilbøjeligheden til smukke kvinder.
Det bliver underskrevet med ordene: ore – labore – amare – cantare
(bed, arbejd, elsk og syng), og billederne viser én, der arbejder; én, der beder; en elsker, der lige er steget af hesten, og som har sin (tro) jagthund med og en elsket hustru.

Tavlen blev lavet sådan, at der var plads til engeneration mere.


Ernst von Bressensdorf 1948?
Oversat og suppleret Fritz von Bressendorff 2009