Klik her for at uploade dit billede (kun JPG, GIF or PNG)
Klik her for at uploade dit billede (kun JPG, GIF or PNG)

Bibliografi

SÅ pædagogen 1974 nr. 6


Hjælpeskolen 1975 nr. 2
Særtryk  af Hjælpeskolen
og SÅ  pædagogen 1975
 
SÅ pædagogen 1975 nr. 4
 


SÅ pædagogen 1975 nr. 10



 
SÅ pædagogen 1976 nr. 9


 
SÅ pædagogen 1976 nr. 10


 
SÅ pædagogen 1977 nr. 2





SÅ pædagogen 1977 nr. 6
SÅ pædagogen 1974 nr. 6
 
 

 

SÅ pædagogen 1975 nr. 4
 
 
SÅ pædagogen 1975 nr. 10
 
 
SÅ pædagogen 1976 nr. 9
SÅ pædagogen 1977 nr. 10-11
Indlæg ved EASE-konferencen i Kassel




 
SÅ pædagogen 1978 nr. 7


Betænkning om de specialpædagogiske uddannelser
NR. 850



 
SÅ pædagogen 1979 nr. 9
 
I  ”Integration i folkeskolen”
1981 (red. John Halse) 

i 'Fra gammel Bakkehus til grønne skoler' 1982

(red. Halvor Egekvist)
Undervisningsministeriets udvalg vedrørende undervisningsvejledning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder 1983
Danmarks Lærerhøjskole 1983
 
 
Danmarks Lærerhøjskole 1987


 
Danmarks Lærerhøjskole 1990
 
 
 Danmarks Lærerhøjskole 1991
 

Danmarks Lærerhøjskole 1993

 
Danmarks Lærerhøjskole 1994


 
Unge Pædagoger 1993

Nordisk Pedagogik 4. 1992
Psykogogisk Pædagogisk Rådgivning 1991 nr. 2
Psykologisk Pædagogisk Rådgivning  1994 nr.4








Skolen Århus Lærerforening
 nr. 5 1996


Hjemmeside  Google 2009
 Slægten von Bressendorff .


 
Trykte kapitler til en bog om:

        
Bayerns rokokokirker  /  
Religion og æstetik  /
Rokoko som stil


Arbejdet fortsættes.
rokokoen takker afStuk og stukmarmor
Fritz von Bressendorff 



Toreby kirke 1971

Toreby kirke en Maribo Amts største landsbykirke. Med sine tre skibe og en asymmetrisk silhuet hører den til blandt Danmarks arkitekturs mest spændende landsbykirker.

Kirkens invntar rummer minder fra 8 århundrede - 1200-tallet til 1900-tallet.
Hvad der er kommet til i hvert århundred fortælles der om i hæftet lige fra de senromanske sidefigurer over et gotisk krucifix, kalkmalerier og den protestantiske prædikestol til altetavlen, en kopi af Peruginis maleri, og orglet fra 1970.










Om planlægning1976
Skrevet sammen med  (&) professor Ole Nielsen og Centerskoleleder Svend Tolbod. 

En planlægningsmodel fremlægges og der efterprøves med pædagogiske eksempler.



























Individuel læseplan - afgrænsning af problemet.
Individuel læseplan - et slagord med problemer.











 











Individuel læseplan: Orden i begreberne - et slagord med problemer



SÅ pædagogen – teori eller praksis
Sammen med (&) Lasse Rydberg



Tematisering – noget om imperialisme
Hvordan fagene uddannelsesøkonomi, sociologi - psykologi overtager pædagogikken

 
Om forglemmigejer og knyttede næver.  Anmeldelse af to bøger af normativ og marxistiek karakter.


”For hver skole udarbejdes en undervisningsplan—”








Individuel undervisningsplanlægning


Individuel undervisningsplanlægning - didaktiske aspekter og filosofiske overvejelser




















Bestemmelsen af indholdet i undervisningen – et
hovedspørgsmål i dansk specialpædagogik
'Bestimmung des Unterrichtsinhalte - eine der Hauptfragen der dänischen Spezialpädagogik'.


Temanummer om centerskolerne


Afgivet af udvalget vedrørende de specialpædagogiske uddannelser 4. februar 1978
hvor jeg sad i udvalget vedr. udarbejdelse af undervisningsvejledning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.



Forskelligt syn på specialskolens karakteristika
& Birte Olsen, Jette Bech Harreby og Ruth Bech





Folkeskolen - alle folks skole



Problematikken eller den onde cirkel ved særforsorgens udlægning til amterne  i 198o kan udtrykkes således:

1. Eleven kan ikke følge den almindelige undervisning

2. Eleven testes og får diagnosen: åndssvag

3. Konklusion: en åndssvag kan ikke følge den almindelige undervisning

Hvad gør man så?























I artiklen 'Vejen til læseplanen - eller de brudte håbs parade'  skildrer Fritz Bressendorff  (medlem af socialstyrelsens fagplansudvalg og undevisningsministeriets udvalg for 'Undervisningsvejledning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder), hvordan åndssvageskolerne kunne leve uden læseplaner, om arbejdet med undervisningsvejledninger og fagplaner, og  endelig om mulighederne
for, at den undervisning man udviklede kunne overleve i folkeskolens plansystem.


Fra 'Gammel Bakkehus til Grønne skoler'  består af artikler om åndssvageforsorgens 125-årige historie.

'















Et oplæg til overvejelse og debat.
(Jeg var medlem af udvalget)



Studiehåndbog for Speciallæreruddannelsen.
& Finn Lambert  og Jørgen Siemsen

Studiehåndbog for Speciallæreruddannelsen.
& Jørgen Siemsen


Projektarbejde og –rapportskrivning.



























På vej mod nye mål. Projektrapport nr. 1
& Jens Rasmussen

























På vej mod nye mål. Projektrapport nr. 2
& Jens Rasmussen

Differentiering 20 år efter


Undervisningsdifferentiering og skoleudvikling





Skal skoletandlægen være læreruddannet ? eller Naturvidenskab og specialundervisning.




Specialundervisningen har to ansigter: Det dysfunktionerede og det pædagogiske. Balancen er hårfin,
men faget srecialundervisning får forskelligt indhold alt efter,  hvilket ansigt man tager på. Så det er nok hensigtsmæssigt at afgrænse, hvad specialundervisning består i.



















Pædagogiske eksperimenter som udviklings- og uddannelsesstrategi.
Fritz Bressendorff & Jens Rasmussen

Når et skolevæsen foretager ændringer, melder der sig et behov for videreudddannlse hos lærerne.
Det behøver ikke at have form som et kursus i pædagogik, men kan i stedet bygge på forbindelsen
mellem det aktuelle forhold i teori og praksis  på en bestem skole eller flere i skolevæsnet.
Idéen om pædagogisk eksperimenter med udviklingsarbejde er udviklet med inspiration fra aktionsforskningen. 


















Undervisningsdifferentiering - 20 år efter

Jo mindre deling af eleverne, der fandt sted i skolen efter 1958-loven, jo mere påtrængende blev
kravet om differentiering, og i 1970erne blev undervisningsdifferentiering et centrat  begreb i den
pædagogiske debat. Samtidig, i 1970erne og 1980erne, modtog stadig flere børn specialundervisning.
Betyder det,  at differentieringen er et anliggende for klinikken? eller skal nu for alvor tilbage til
klassen?
Skoleloven må give klare retningslinier og ikke kun sende signaler. Differentieringen må blive en
naturlig del af hele skolens liv og ikke kun  henvises til specialundervisningen.














Pejlemærker i den nye skolelov : differentiering - fag og tværfaglighed - intern evaluering - projektopgave.
Problemerne i de enkelte pejlemærker drøftes. 
Der er mange så mange  vanskeligheder  og faldgrupper i den nye skolelov, at et ord af Martin Luther
må være på sin plads:  Synd tappert.




Undervisningsdifferentiering -  og spejlæg
                                                                     

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                      

Pejlemærker i den nye skolelov


 

Undervisningsdifferentiering og spejlæg

 


Individuelle undervisningsplaner i specialskolen


 

 


In extenso

 

SÅ pædagogen – teori eller praksis

& Lasse Rydberg

 

Tematisering – noget om imperialisme

Om forglemmigejer og knyttede næver

 

”For hver skole udarbejdes en undervisningsplan—”

 

Individuel undervisningsplanlægning

 

Bestemmelsen af indholdet i undervisningen – et

hovedspørgsmål i dansk specialpædagogik

 

Temanummer om centerskolerne

 

Forskelligt syn på specialskolens karakteristika

& Birte Olsen, Jette Bech Harreby og Ruth Bech






Folkeskolen – alle folks skole





































Vejen til læseplanen - eller de brudte håbs parade

Pejlemærker i den nye skolelov


 

Undervisningsdifferentiering og spejlæg

 


Individuelle undervisningsplaner i specialskolen


 

 


In extenso

 

SÅ pædagogen – teori eller praksis

& Lasse Rydberg

 

Tematisering – noget om imperialisme

Om forglemmigejer og knyttede næver

 

”For hver skole udarbejdes en undervisningsplan—”

 

Individuel undervisningsplanlægning

 

Bestemmelsen af indholdet i undervisningen – et

hovedspørgsmål i dansk specialpædagogik

 

Temanummer om centerskolerne

 

Forskelligt syn på specialskolens karakteristika

& Birte Olsen, Jette Bech Harreby og Ruth Bech






Folkeskolen – alle folks skole





































Vejen til læseplanen - eller de brudte håbs parade

Pejlemærker i den nye skolelov


 

Undervisningsdifferentiering og spejlæg

 


Individuelle undervisningsplaner i specialskolen


 

 


In extenso

 

SÅ pædagogen – teori eller praksis

& Lasse Rydberg

 

Tematisering – noget om imperialisme

Om forglemmigejer og knyttede næver

 

”For hver skole udarbejdes en undervisningsplan—”

 

Individuel undervisningsplanlægning

 

Bestemmelsen af indholdet i undervisningen – et

hovedspørgsmål i dansk specialpædagogik

 

Temanummer om centerskolerne

 

Forskelligt syn på specialskolens karakteristika

& Birte Olsen, Jette Bech Harreby og Ruth Bech






Folkeskolen – alle folks skole





































Vejen til læseplanen - eller de brudte håbs parade

Foto  -  Adelsbrev-  Historie  -  Personer

Grenen von Bresselau (Breslau)

Ernst von Bressensdorf  -  Fritz von Bressendorff



Louise Breslau 2009

Louise-Cathrine Bresselau (1856-1927) var oldebarn til min tip-tip-oldefar, Michael Bresselau von Bressensdorf.
Hun blev født i München, voksede op i Schweiz og  levede fra 1876 til sin død  i Paris.
Louise gik på tegneskole i Zürich og i Paris gik hun på Académie  Julien. 
Hun udstillede i Paris på Salonen organiseret af Soiciété des artistes français og på verdensudstillingen 1889.
Hun er inspireret af de gamle hollændere Franz Hals og Vermeer van Delft samt af Renoir og Fantin-Latour,  og hun omgås kunstnere som Degas, Forain og Rodin.
Louise Breslau er vel en af de - eller den - bedste kvindelige impressionist.
Hendes malerier findes i Petit Palais i Paris, på Versailles, i Montmédy i Bretagne, i Dijon, Rouen, Bern, Basel, Geneve, Nice, Carpentras i Provence og i Dublin.























Wieskirche 2009

Kirken ligger 100km SSV for München.
Kirken på engen - Wieskirken - blev bygget 1745-1754. Den  bliver kaldt  'Tyskland smukkeste rokokokirke', 'En rokokojuvel',  'Et rum-under'  eller  'Bayerns kronjuvel', og den er Verdenskulturarv.
Hvorfor kaldes  og er den det?
Forskerne kalder den et kunstværk og et mesterværk.
Bygmesteren, arkitekten, stukkatøren, maleren, marmorereren var Dominikus Zimmermann (1685.1766).
Rokokobegrebet blive diskuteret.
















 

Arkitekten Johann Michael Fischer 2009

Fischer levede 1692-1766.
På hans gravsten står, at han byggede 32 kirker og 23 klostre.
Fischer byggede  vægpillekirker og centralkirker. Han var inspireret  af arkitekter fra Italien: Borromini og Guarini, fra Böhmen: Georg Dientzenhofer og Santini,  fra Østrig:  Fischer von Erlach og Hildebrant. Hans kirkefacader er ofte et kapittel for sig selv.
Kirken i Diessen behandles grundigt som  'Den bayriske himmel'  og  'Det hellige teater'.














Wessobrunnerschule  2010

Kloster Wessobrunn  ligger 63 SØ for München. Det blev efter en brand genopbygges  i 1220, og det lokkede en mængde arbejdere til. De var fattige og helt afhængige af klosteret. For at øge indtjeningen blev de tømre, snedkere, malere og senere kunstnere. De drog ud og arbejdede, fik inspiration og kom hjem om vinteren og udvekslede idëer.  Det bev en koloni, en 'skole' , et uddannelsessted, et akademi.
Familiebåndene var tætte: De største bayriske kunstnere fra 1600 til 1800 stammer fra Wessobrunn, og man kan tale om en Wessobrunnerstil.
De helt store familer (kunstnerisk og antalsmæssigt) var Schmuzer, Zimmermann, Feichtmeyr og Üblher.











Jomfru Maria og Steinhausen 2010

Biblens tekst kan læses som historisk, som allegorisk (mystisk), som etik og moral (tropologisk) eller anagonisk (som et udsagn om fremtiden).
Steinhausen kirke viser alle disse forståelser af Biblen i bygning, ornamenter og fresker.
I rokokokirken kan man komme i forbindelse med den åndelige helhed og skabelsen gennem Jomfru Maria.

Kirken er bygget af de brømte brødre fra Wessobrunn Dominikus Zimmermann (arkitekt)  og Johann Baptisk Zimmermann Freskomaler).
De iscenesætter en pragt, der skaber oplevelse som i teatret. Oplevelse onm Venus og Maria, kvinde og jomfru, liv og frelse, himmel og jord, vand og klippe  osv.















Rokokoslottet og  maison de plaisance 2010

Hvor barokslottet tager sit udgangspunkt i Ludvig XIV's Versailles med kongen forstået som Guds stedfortræder og naturen behersket af fyrsten, tager rokokoslottet  udgangspunkt i fornøjelsen, i nydelsen, i det kunstfærdige (æstetikken) og i naturen. Rokokoslottet er et maison de plaisance

Nogle barokslotte blev indvendigt omdannet  til rokoko med fresker og fantasifulde rocailler, der fmedvirker til at 'nedbryde' barokkens masse og gøre den luftig og himmelsk.

Selve rokokoslotte er ideelt kun i et plan. Det ligger på naturen og man har direkte adgang til det fri.

Arkitekten François Cuvilliés, der trods sit navn er bayer, er det store navn  m.h.t lystslotte i rokokostil.










Dientzenhoferbarok .  5 brødre - 5 bygmestre 2010

Familien stammede fra Dientzenhowe, der ligger ved hovedvejen mellem München og Salzburg.
De fem brødre kommer fra Teegergsee 50 km syd for München. De drog til Passau, hvor den italienske arkitekt Lugaro byggede domkirken 1668,  og de 5 brødre  lærte den italienke barok at kende.
De blev født efter 30årskrigen, hvor byggeriet lå i ruiner, og valgte Passau og Prag, for her var den største bygherre, Kejseren.

Georg tog til Prag og derfra til  Pfalz.nordøst Bayern,

Wolfgang rejste til Prag og derfra til Bayern.
Christof var i Prag fra 1678 med sin søn Ignaz.
Leonard  kom til Bamberg via Prag.
Johann var også i Prag i 1678 og kom derfra til Bamberg og Würzburg.
Brødrene  blev inspiret af italiensk barok  og den specielle böhmiske 'gotiske'  barok.

Brødrenes  karakteristika og forskellene på dem behandles.






Det barokke slot 2010

Hvor borgen er et lukket forsvarssystem, er barokslottet et åbent,  trefløjet anlæg, hvis funkon er repræsentation. Orden var  verdens  grundbegreb. Barokslottet skulle være en idealby som i Versailles  og Wien - og således også i Bayern.
Fyrstens suverænitet og længsel efter orden skulle afspejles:  i bygningernes centralisering, i udstrækning og dynamik også i landskabet, der blev til alleer og geometriske haver i terrasser.

Slottene  Bamberg,  Schloß Scheißheim, Pommersfelden. Würzburg lå  i  Franken, ( nu i Bayern).
Bruchsal er i Baden-Würremberg, men med bayriske arkitekter.














Theatrum Mundi 2010

I baroktiden var der store verdslige fester: Turneringer, Jagter, Trionfo (festoptoge) og fyrværkeri. 
Festen handlede om selvfremstilling. Ceremoniellet ved hoffet var også teater. Enten spiller vi hovedrolle, eller også var vi publikum.

Teater og iscenesættelse var et grundprincip i baroktiden. Verden var teater, Theatrum Mundi.
Arkitekturen var også  en 'teatralsk' fremstillling af magten. I den retning er trapperne  legendariske.

Der er også teater i kirken, men der hedder det:  Theatrum Sacrum





 



Brødrene  Asam 2011

I 25 år, fra 1724-1740,  prægede Asam byggeriet i den nord-østlige del af Bayern, Oberpfalz, der lå langt væk fra det franskinteresserede hof i München. Fra 1720erne, da berømmelsen kom  bredte de sig vidt omkring.

Cosmas Damian Asam, der  var arkitekt, maler og stukkatør var uddannet i Rom ved Accadamia San Lucca i Rom. 
Egid Quirin Asam lærte at male af sin far og blev uddannet til billedhugger i Köln;  ellers fulgte hans sin broder hele livet.
Sammen skabte de mesterværker i Baden Württemberg, Bayern, Tirol, Rhimområdet, Böhmen og Schlesien. De byggede 11 Benediktinerklostre, 12 andre kirker  og mindst 20 kirkekupler.

Benediktinerklostrene blomstrede, hvad der hang sammen med modstanden mod profaneringen hos hof, adel og borgere. Klostrene var landbrugskultur, bondekultur. Askese, tro og aktiv fromhed blev vist i kirken, hvor afgørelsen mellem mørke og liv blev understreget.

De illusionistiske fresker viser himmelåbninger, viser hvad der er Gloria, og hvad, der er mørke. Skulpturerne viser, hvad der er ondt og godt - det er romersk Bernini-barok.
Kunsten er dramatisk, hvad  der gør kirken til Theatrum  Sacrum.




Kirketyper i Bayern 1600 og 1700tallet. 2011

Omtale af de forskellige kirkeformer: Hallekirken, Vægpillekirken, Basilikaen og Centralkirken.
De 4  typer af centralkirken: Det græske kors, apsiskirker, Rotunde og polygonen.

Er der kun arkitekternes leg? eller er der en dybere mening med formerne og typerne?
















Balthasar Neumann 1. Slotte. 2011

Neumann er Frankens bygmester og bygherrerne er gejstlige fyrstebiskopper fra  Würzburg, Mainz, Fulda, Bamberg og Pommersfelden. 

Han blev uddannet som kanonstøber (et godt erhverv i tiden). Blev artilleriingeniør og byggede fæstninger. Rejser til Wien, Milano og Paris. Fransk barok og Wienerbarok er hans forudsætninger.

33 års kreativt virke krones med slottet i Würzburg. Han arbejdede meget i kollektiv med ham selv som leder.

Hans trappehuse med prunktrapper er vel et højdepunkt  i hans kunst.













Balthasar Neumann 2. Kirker. 2011

Neumanns nyskabelse (inspireret af Guarini og Dientzenhofer) er de kurverede gjordbuer og kurverede rum, som han viser første gang i Schönbornkapellet i Würzburg.

Han bygger 3 store klosterkirker og Valfartskirker, der er barokke i dere tyngde, centrering og ofte borgagtige karakter.
Desuden mange små bykirker, landsbykirke og valfartskirke, der ofte har noget Rom over sig.

Neumann er et barn af barokken. Hans 'udskejelse' kan  vise sig i interesse for klassicismen, men næppe rigtigt for rokokoen.
Han har  med sin kirker og slotte  fået  en  fast plads i kunsthistorien.














Ignaz Günther 2011

Günther stammer fra Sydtyrol, Bessanone og kommer i lære som snedker.
Studierejser til Salzburg, til Böhmen og Mähren, til Wien og derfra til München.
Der snittede han med den berømte Cuviellés til de fantastiske klostre Andechs, Schäftlarn og Ettal. Senere skabte han Johann Straub den berømte  'Münchner Rokokoplastik', som bredte sig over hele Bayern. Træfigurerne males, så de ligner marmor.

Günthers skulpturer af hellige mænd og kvinder  viser deres følelser 'det blide tungsind'. Günther taler til individet mere end til et kollektiv af troende.














 

Fransk  régence og bayrisk rokoko. 2011

Den symmetriske  franske régence-stil (1715-1740)  regnes som forløberen for den usymmetriske rokoko.
Men i 1730 dukker pittoresque-stilen frem i tegninger, som  med deres rocailler er  et helt andet udgangspunkt for rokokoen.

I kapitlet redegøres for på forskellene mellem  fransk og tysk rokoko.

Stukkatøren Johann  Georg Üblher er produktiv midt i overgangstiden, og han bliver brugt som eksempel på den plastiske udformning af materialet, der blev til bayrisk rokoko.











Rokokokirken - Theatrum sacrum 2012

Det beskrives, hvordan kirkebygningens forskellige dele: indgang, skib kor og alterrun svarer til teatrets; foyer, tilskuerrum, scenerum og scene.
Derfra kan det blive muligt at beskrive, hvad den bayriske rokokokirke er. Det opstilles 6 karakteristike, der kan bruges, når rokokokirken skal adskilles fra andre kirker.

På den måde  fremstår dette kapitel, som en konklusion på alle kapitlerne, der som mål har haft at skildre rokokokirkens mange forskellige  udsagn i arkitektur, maleri, skulptur og ornament.



Rokokoen takker af  2013

Rokokoen var i 1730ene et opgør mod barokken, der var for bombastisk og autoritær og 'klassisk'.
Rokokoen så sig selv som revolutionær: let, antiklassisk (fri), ekstatisk og naturbundet.
Rokokoen er en kanon, der gælder alle kunstnere: arkitekter,malere, skulptører, digtere, komponister osv. Kunst er god smag, er skønhed og er altså 'det sande'.
Efter rokooen behøver kunst ikke at være skøn, det bliver accepteretat i kunsten at have dårlig smag.
Kirkelig rokoko handler om et budskab, og derfor er kunsten retorisk.
Rokokoen var et oprør mod barokkens arkitektur, mod adel og kirke, og det vil i virkeligheden sige, at rokokoen gik ind for individuel frihed og og oplysning.
Rokokotiden var ellers præget af absolutisme  hos de herskende, adel og kirke. Rokokoen byggede derimod på en inderlig tro og hengivelse til Gud, Jesus og Jomfru Maria.
Derfor er rokokoen i opposition tiloplysningstidens  klassicisme, der værdsatte 'den sunde fornuft' 

Stuk og stukmarmor. 2013

Kun sjældent brugte man i baroktiden ægte marmor, både fordi de udadstræbende dele blev for tunge, og fordi marmorblokke var vanskelige at få i den ønskede farvetone. Kun alterbord og alterforside (mensa og antependium) var af sten.
I rokokotiden blev altrene dog også lavet af stukmarmor.
Til søjler og rammer brugte man stukmarmor. Fordelene var: Ringe vægt, fleksible farver og det faktum, at det altid var tilstede i ubegrænset mængde.
Prisen var lige så høj som på rigtigt marmor. Marmor var dyrt i findesteder og transport. Stukmarmor blev dyrt  på grund af den lange poleringstid. Det kunne tager ugers arbejde, før stukken var slebet og poleret lige så glat og skinnende som marmor. 
Stukkatøren stod socialt højt over de andre håndværkere. Han kunne spise til bords med provsten.
’Du er i de fineste gips og marmorprydelser af en Feichtmayr tilfredsstillende  udsmykket’, sagde en benediktinermunk  i 1767 i anledning af klosterkirken Ottobeurens indvielse og forstår dermed tidens væsentligste stukkatørs værk, nemlig Johann Michael Feichtmayr – formodentlig 1709/1710-1772.
Hans hovedområde var ornamentale stukarbejder og marmorbeklædning.
Om denne Johann Michael Feichtmayr og hans stukarbejde handler dette kapitel. 










Familien Schmuzer 2013
   
Stukkatørens ældgamle håndværk er kendt fra for mange 1000 år siden, men først i baroktiden fik det central betydning. Det var de norditalienske stukkatører, der i renaissancen bragte stukdekorationerne til Sydtyskland i 1545.
I løbet af 1600tallet overtog tyske håndværkere (stenhuggere og murere) arbejdet og udviklede  først den såkaldte Münchnerschule og siden den betydeligste stukskole i Europa – den såkaldte Wessobrunnerschule, et kunstnerfælleskab af uhyre høj kvalitet.
Man kan finde Wessobrunnerarbejde i 3000 kirker, klostre og slotte i Europa.
Wessobrunnerne udførte fra 1700tallets begyndelse al stukarbejde i der oprindelige Bayern (Altbayern) og Schwaben, bredte sig til Baden-Würtemberg  og havde efterhånden så at sige monopol på alle betydelige værker, som den tyske barok og rokoko kan opvise. I tidligere kapitler har jeg beskæftiget mig med Wessobrunnerskolen, brødrene Dominikus og Jean Baptist Zimmermann, med Johann Georg Üblher og brøderene Franz Xaver  og Johann Michael Feichtmayr. Ved siden af familierne Zimmerman og Feichtmayr var familien Schmuzer den betydeligste stukkatør og arkitektfamilie i Wessobrunn.
 
I  dette kapitel vil én familie Schmuzer  (eller Schmutzer)  blive behandlet, både fordi den havde stor betydning, men også fordi vi kan følge familien fra stukkaturens begyndelse  i 1600tallet til den sidste Schmutzers død i 1775.








Nok en kunstner. Matthäus Günther 2014.

I disse kapitler har barokkens og rokokoens freskomalerne i Sydtyskland, freskanterne, været behandlet flere gange: Freskanterne som Cosmas Damian Asam 1692-1750,  Jean Baptist Zimmermann 1680-1758 og  Johann Georg Bergmüller 1668-1762.
Det er på den baggrund af dette kapitel er kaldt ’Nok en Kunstner’. Matthäus Günther levede 1705-1788, og var, som det ses af årstallene, også den yngste. Han levede altså også i rokokoens sidste år.
I rokokoen distancerede man sig fra den barokke himmel med de salige, som man kunne se i det fjerne, og hvor Gud sad på tronen omgivet af de udvalgte. Nu opløstes det fjerne og blev langsomt sænket ned mod jorden.
Illusionsarkitekturen blev afløst af landskaber, der projiceret op på loftet, og der blev plads til os almindelig dødelige. Det blev ikke til bondeteater, men til virkelige mennesker. Troende, syge, valfartere, kirkens folk, borgere og bønder befolker freskens rammer, kanterne. Lokale træk kan identificeres, som i Oberammergau, og temaerne er ikke længere fortænkte. Det er Luther, der styrtes i dybet. Hvor Zimmermann arbejdede med Maria og Kristus,  og Bergmüller akademisk skildrede tiden, er Günthers kunst en ’folkenær’ kunst, glad og festlig, der både formelt og indholdsmæssigt er noget særligt.
















Rocaille 2014.

Muslinger blev behandlet som kunst. De blev solgt i forretninger sammen med billeder. Man samlede på dem, kongerne havde dem i deres kunstkamre og byttede dem for nogle, der var endnu skønnere.
Rousseau kaldte den sygdom, som Mussard led af, for Konkyliemani.  
I rokokoen  - og  også i  rokokoens efterfølger, klassicismen - synes denne sygdom at foreligge. Konkyliemanien hedder i 1700tallet Style rocaille. Denne mani, at muslingeværket, det muslingeagtige ornament, bliver lagt som et spind overalt, hvor der er plads, hvilket åbner for en arkitektonisk krise.
Når man træder ind i en sydtysk rokokokirke eller blader i Augsburg grafikken eller betragter værdifuldt bordsølv fra den tid, må man  få det indtryk, at jorden, kunstneren og kunsten i tiden mellem 1730 og 1770 var lavet af muslingestof.
Kunsthistorien  har ikke tidligere beskæftiget sig med rocaillens kvalitet og ser først nu, at rocaillen er i stand til at erstatte arkitekturen. Eller for den sags skyld, om rocaillen virkelig kun er er muslingeværk uden indhold.
 
Vore dages afvisning af rokokoen p.gr.a. dens indholdsløse ornamenter er ubærligt i en tid, hvor man jo ellers godt kan nære kærlighed til anden genstandsløs kunst.








Introduktion 2014

Indledningskapitel til emnet  rokokoen i Bayern. Det  afgrænses og indsnævres i forhold til begreberne: Bayern, rokoko og bayrisk rokoko. Der undersøges og forklares politisk, socialt, geografisk, religiøst, kulturelt, kunstnerisk, m. m.

De følgende kapitler handler om: Barokkens arkitekter, dens bygninger og skulpturer. Om stilhistorie. Om rokokoens arkitekter, dens bygninger, dens freskanter, stukkatører og skulptører.
Kapiteloversigt findes bagerst i dette kapitel.

Hvor barokken forsøger at overbevise, og klassikken vil belære, der søger rokokoen at argumentere.
Jeg søger i de følgende 840 sider – 20 kapitler – at argumentere for den bayriske rokokokirke, som en revolutionær, en modstander af absolutisme og symmetri,  som grænseoverskridende, legende, religiøs og dybt alvorlig kunst, der altid var og er i bevægelse.
















Fritz von Bressendorff
Kan svanerne komme tilbage til Fuglsang

En erindringsbog af og om min moster: Else Kryger.
Grundlaget er hendes erindringer om herregården Fuglsang og om hendes arbejdsgiver og ven Bodil Neergaard, fruen til Fuglsang.

Bogen er dels et lokalhistorisk bidrag, Herregården Fuglsang var Toreby sogns største arbejdsplads. Desuden skildres et herregårdsmiljø fra Østlolland gennem ca. 100 år, Fuglsang. Dansk musikhistorie i perioden beskrives gennem Fuglsangs gæster. Det fantastiske sociale og kristelige arbejde, der udgik fra Fuglsang, fremlægges ogdesuden tegnes med  bogen et  personalhistorisk billede  af de  to damer: Fru Bobil Neergaard og Else Kryger.
Bogen om Fuglsang er både en rammefortælling og en historiefortælling.
Bogen forventes at udkomme i 2016.


Pressemeddelelse

Historien om herregården Fuglsang på Lolland.

Herregården Fuglsang ligger i Toreby på Lolland, og den 2. november 2017 udkommer bogen Fuglsang. Kan svanernen komme tilbage?, der primært handler om herregårdens tidligere ejere gennem 80 år, som skabte grundlaget for, at Fuglsang i mere end et århundrede – de sidste 24 år som refugium – kom til at spille en væsentlig rolle som landsdelens kulturelle og kunstneriske kraftcenter. Bogen er skrevet med udgangspunkt i tidligere medarbejder Else Krygers erindringer om Bodil Neergaard, der var 'enehersker' på Fuglsang frem til 1959. Forfatteren, Fritz von Bressendorff, er Else Krygers nevø.

Herregården Fuglsang blev bygget i 1868 af godsejer Rolf Viggo Neergaard, der sammen med sin hustru Bodil Neergaard, født Hartmann, var centrum for herregårdens betydning. Hjemmet var åbent både i fysisk og psykisk forstand, og det var et sted, hvor kunst og Indre Mission som en social faktor gik hånd i hånd. Denne åbenhed blev videreført, da Bodil Neergaard blev alene i 1915, og da Fuglsang blev omdannet til refugium efter hendes død i 1959.
   Fritz von Bressendorff er blandt andet tidligere lærer på Toreby Skole og organist i Toreby Kirke. Og det er ham, der nu har skrevet bogen Fuglsang. Kan svanerne komme tilbage? om Fuglsangs historie. Hans fortælling er bygget på erindringer fra den mangeårige medarbejder Else Kryger, der kom til Fuglsang i 1922 og arbejdede for og med Bodil Neergaard indtil 1959.
   "Efter fru Neergaards død bevarede Else Kryger sin tilknytning til Fuglsang på den måde, at hun, der var en gudsbenådet fortæller, helt til sin egen død i 1987 holdt foredrag for refugiets gæster om livet på herregården i fru Neergaards tid. På denne måde forblev Fuglsang et samlingspunkt i dansk åndsliv og var med til at præge mange menneskers livsholdning. Det er Else Krygers notater og fortællinger, der har givet stof til denne udgivelse," siger Fritz von Bressendorff og tilføjer, at "Kan svanerne komme tilbage? betyder ikke, at tiden skal gå i stå, eller at gamle dage skal vende tilbage. Det er derimod et ønske om, at Fuglsang igen kunne åbnes og blive et udagngspunkt for kunst, livsholdninger og åbenhed – og dermed give impulser til ny indsats i en foranderlig verden. Bogen er således herregårdshistorie, personalhistorie, samfundshistorie, lokalhistorie, kulturhistorie, musikhistorie – og lidt drømmeri.

Titel:  Fuglsang. Kan svanerne komme tilbage?
Forfatter:  Fritz von Bressendorff
Pris:  299,95 kr.
Format:  221 sider, indbundet med farveillustrationer
ISBN  978-87-93525-74-0
Udgivelsesdato:  2. november 2017
Kan købes hos alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og www.skriveforlaget.dk















Lav din egen hjemmeside med mono.net