1856 Louise Cathrine Breslau bliver født i Ludwigstraße i
München. Datter af Dr. Bernhard Breslau, der var søn af Heinrich Ritter von
Breslau.
1858
Faderen bliver professor i Zürich og
familien flytter til Schweiz.
1859 Tvillingedøtrene Henriette og Emma Maria fødes.
1864 Astmaanfald og kommer ikke regelmæssigt i skole.
Privatundervisning i klosterskoler, og her begynder hun at tegne.
1866 Faderen dør 31. December.
1867
Yngste søster Bernhardine fødes
1874 På tegneskole i Zürich.
1876 Til Paris og på Académi Julien - kun for kvinder. Her lærer hun franskmanden Jenny Zillhardt, schweizeren Sophie Schaeppi og irlænderen Sarah Purser at kende
.
1877 Breslau og Schaeppi flytter i pension i Grande-Armée. De
prøver at komme ind på et akademi for mænd.
1878 Breslau bliver bedt om at male et billede til en
udstilling i 1879 organiseret af
Société des artistes français. Det bliver korsvejen: Breslau opgiver Académi
Julien.
1879 Lejlighed på Aveny des Terne. Breslau får debut med Tout
passe / Alt er i orden .
1880 Billedet bliver godt.
Indtil 1890 udstiller hun sine malerier på salonen Société des artistes français. Hun lejer
et atelli i Rue du Foubourg Saint-Honoré. Jean-Louis Forain holder også til
her.
Rejser til Bretagne – fri luft –
maler naturalistisk.
1881 På Salonen udstiller hun bl.a. Portrait des amis /
Portræt af vennerne, et programværk, der
bevirker, at hun får tildelt en ærefuld omtale, hvad der er usædvanligt for en
relative ukende kunstner.
Den parisiske kunsthandler Louis
Martinez, der har promoveret impressionisterne, tegner kontrakt med hende,
således at hun for 300 francs om måneden gennem et år kan få ro til at
male.
Louise Breslau
bliver inviteret til at deltage i den rige amerikanerinde Madeleine Cartwrights
saloner, hvor hun blandt flere andre kunstnere først møder Courtois og senere
Degas.
Hun tilbringer sommeren i en lille
fiskerby i bugten ved Mont-Saint-Michel.
1882 Louise Breslau præsenterer Portræt af den engelske
digter Henry Davison ved Cercle des Arts
libéraux / Kredsen af de Frie Kunstnere, hvor hun udstiller 1881-1884. Edgar Degas bliver betaget af dette
maleri og beder Jean-Louis Forain
om at blive præsenteret for den unge kunstnerinde.
1883 Dommerkomitéen ved Salonen indstiller hende til en medalje
af 3. grad for de to udstillede
malerier Portrait de Mlle Isabelle de Rodays fra 1882 og Le Thé de cinq heure / Five o’clok Thé fra 1883, men
ved den afgørende afstemning mangler der et par stemmer, så hun får alligevel
ikke medaljen.
Sammen med moderen tager hun på studierejse til Belgien og Nederlandene. stil.
1884 Den italienske violoncellist og komponist Gaetano Braga
anbefaler hende til den kendte
parisiske kunstelsker Simon Hayem, der bestiller et portræt af sit barnebarn
Janne Klotz, hvad der medfører
andre bestillinger. Louise går ind i en alvorlig psykologisk og kunstnerisk
krise.
Solveig og Fritz von Bressendorff. sept 2009
1885
For at undgå ensomheden tilbringer hun nogle måneder sammen med sin mor ved Constancesøen og maler her Chez soi / Hjemmeliv.
Da hun er i tvivl om sine kunstneriske evner, tager hun igen undervisning på Julian-akademiet, hvor hun bliver præsenteret for sin kommende livsledsager, Madeleine Zillhardt.
1886
Gennem Jules Breton møder hun den unge billedhugger Jean Carriès, som hun får et forhold til. På hans opfordring og i hans atelier begynder hun at male et portræt af ham, men da han ikke har lyst til at posere ret længe ad gangen, bliver billedet først færdigt det følgende år.
I selskab med Madeleine Zillhardt rejser hun igen til Bretagne, hvor hun tilfældigt møder nogle af sine svenske malervenner, bl.a. Ernst Josephson
I Paris lejer hun et nyt atelier, hvor hun ofte får besøg af Edgar Degas og Jean-Louis Forain.
1887
I et brev dateret den 28. februar skriver hun til Sarah Purser, at hun at afsluttet forholdet til Jean Carriès.
Fra slutningen af året bliver Madeleine Zillhardt hendes faste livsledsager.
1889
Hun deltager i to udstillinger: på Galerie Georges Petit i Paris og på Salonen.
Hendes vigtigste opgave er imidlertid deltagelsen i Verdensudstillingen, hvor hun repræsentere Schweiz med arbejder som Le Portrait des amis / Portræt af vennerne fra 1881, Le Portrait de Mlle Julie Feurgard fra 1886, Le Sculpteur Jean Carriès dans son atelier / Billedhuggeren Jean-Carriès i sit atelier fra 1886-1887 og Contre-jour / Modlys fra 1888. – Juryen tildeler hende guldmedaljen af første klasse.
1890
I begyndelsen af året forlader hun atelieret i rue Bayern og lejer et nyt og større oven over sin lejlighed i rue des Ternes. Fra dette tidspunkt bliver hun betragtet som en anerkendt og efterspurgt portrætmaler.
Hele september måned tilbringer hun hos sin søster Henriette i Lindau ved Constance-søen og maler her flere portrætter af familien.
1891
Byen Zürich tildeler hende statsborgerskab.
Sammen med moderen foretager hun sin første rejse til Italien. De besøger Milano, Venedig og Firenze, men hun bliver ikke specielt begejstret for de italienske malere; hun foretrækker de hollandske
1892
I slutningen af året lejer hun et hus i en gammel have, hvor hun vil koncentrere sig om at male et impressionistisk billede i stort format:Gamines / Tøserne. De to små piger, hvor af den ene er blond og den anden er rødhåret, bliver for fremtiden hendes foretrukne modeller for ikke-bestillingsarbejder.
1893
Hun bliver optaget som det første kvindelige medlem af dommerkomitéen for Salonen. På anbefaling af Puvis de Chavannes og efter et ministerielt dekret af 24. juni køber Den Franske Stat malerietGamines.
Hendes mor dør d. 18. august.
1894
Louises gode ven Jean Carriès dør d. 1. juni af lungebetændelse.
Starten på Dreyfus-affæren tvinger hende til omgående at afbryde forbindelsen med nogle af vennerne, f.eks. Jean-Louis Forain og Edgar Degas.
1896
Schweiz køber maleriet Contre-jour / Modlys fra 1888, og anbringer det på Kunstmuseet i Bern.
Hendes arbejder fra slutningen af 1890’erne viser, at hun er inde i en kunstnerisk frugtbar periode, hvor hun eksperimenterer med nye teknikker som akvarel og litografi. Desuden bliver hun mere og mere interesseret i at male nature morte / stilleben, specielt med blomster.
1897
Den franske stat køber maleriet Groupe de petites filles / De små pigerfra 1896, en pastel der bliver udstillet på Salonen og ophængt på hæderspladsen på Luxembourgmuseet.
1899
Hun deltager i en udstilling under Selskabet for litografi, hvor hun for første gang viser sine litografier for offentligheden. I juli rejser hun rundt i Tyskland og besøger bl.a. museerne i Kassel og Brunswick, hvor Rembrandt gør det største indtryk på hende.
1900
Schweiz udnævner hende til kommissær ved Verdensudstillingen i Paris. Dommerkomitéen tildeler hende for anden gang guldmedaljen af 1. klasse.
Under indflydelse af impressionismen er der nu i hendes billeder et helt enestående spil i lyset og en original og raffineret leg med farverne.
1901
Som den første kvindelige udenlandske kunstner får hun af den franske stat tildelt medaljen la Légion d’honneur.
For første gang udstiller hun litografier på Salonen i Paris, og værkerne viser, at hun også i denne teknik er optaget af lyset.
1902
Louise Breslau og Madeleine Zillhardt må forlade lejligheden i rue des Ternes, da huset skal rives ned.
De finder et hus i forstaden Neuilly, hvor Louise Breslau får bygget et stort atelier i haven.
Hun får mange bestillinger, så hun kan leve et frit, uafhængigt liv. Vennekredsen indsnævres efterhånden, men den omfatter dog stadig kunstnere som maleren Edgar Degas, billedhuggeren August Rodin og forfatteren og kunstkritikkeren på ”Figaro” Arsèné Alexandre.
1904
Den 11.-30. april afholder hun sin første personlige udstilling, der bliver en stor succes.
1908
Hun færdiggør La Vie pensive / Det tænksomme liv, der bliver købt af Schweiz og bliver udstillet i Basel.
1912
På grund af ekspropriation af hendes hus må hun flytte, men hun finder et andet i nærheden. Dette hus ligger også i en have, og hun får igen bygget et stort atelier, der kan rumme genstandene fra det gamle.
1914
I marts bliver der arrangeret en særudstilling med hendes værker i Lausanne.
Ved udbruddet af 1. Verdenskrig tager hun straks parti for Frankrig. I begyndelsen af september betror hun sine vigtigste værker til Rothschildbanken for at få dem bragt i sikkerhed i Bordeaux.
Louise Breslau og Madeleine Zillhardt flygter fra Paris for at tage ophold i nærheden af Trouville. I november rejser de imidlertid hjem igen til Neuilly.
1915
I solidaritet med Frankrig maler hun portrætter af soldater og sygeplejersker.
I slutningen af juli bor hun et par uger hos sin søster Henriette ved Constancesøen.
1917
På trods af Verdenskrigen får hun løbende bestillinger på portrætter.
1918
Efter afslutningen af krigen modtager hun næsten ingen bestillinger.Efterkrigsårene markeres i det hele taget af en stærk nedgang i hendes produktivitet.
1919
Hun trækker sig tilbage fra det offentlige liv, fordi hun ikke føler sig i overensstemmelse hverken med de politiske, økonomiske og sociale ændringer eller med avant-garde kunstnernes teorier.
I april bliver hun syg og må holde sengen i længere tid.
1920
Omkring 1920-1923 har hun besøg af den unge pige Hélène Feller, som fra nu af bliver hendes favorit-model.
1921
La Galérie Hector Brame i Paris arrangerer en særudstilling for Louise Breslau, der bliver en stor succes. Forfatteren og kritikeren Gustave Kahn og konservatoren ved Luxembourgmuseet, Léonce Bénédite, udvirker, at staten køber Chez soi fra 1885.
Den succesfulde udstilling giver hende nyt mod, og hun arbejder igen på fuld kraft, både med bestillings-værker til Schweiz og Frankrig og med andre værker efter sit eget hoved.
De vigtigste malerier fra denne periode er le Portrait de M. Anatole France og det sidste selvportræt, L’artiste et son modèle / Kunstneren med sin model.
1925
Hendes helbredstilstand er nu så dårlig, at hun næsten ikke kan gå
1926
Der bliver afholdt en retrospektiv udstilling med Louises værker. Den bliver en stor succes, og hun får nyt livsmod, der giver sig udtryk i malerier med store penselstrøg.
1927
Hun bliver mere og mere syg og dør d. 12. maj. Den 17. afholdes bisættelsen, hvor mange af hendes kunstnervenner og flere personligheder fra Paris deltager.
Efter hendes eget ønske bliver hun begravet i Baden uden for Zürich ved siden af sin mor i familiegravstedet, som hun selv havde tegnet.
Litteratur: Louise Breslau de l’impressionnisme aux anées folles. Lausanne 2002
Solveig og Fritz von Bressendorff. sept 2009