Dr. Bernhard Breslau

Bernhard Breslaus far var Heinrich von Breslau, livlæge og professor i München, og hans far, Hirch Michael Breslau var broder til den adlede Johan Löb Michael Breslau von Bressensdorf.

Bernhard Breslau var en betydningsfuld mand. Efter at have studeret i Tyskland, Nordtyskland og Frankrig drog han til Skotland, Edinburgh, og England, hvor Spencer Wells lige havde udført det første kejsersnit.

Da han var 30 år, blev han i 1858 kaldet til en stilling som professor og gynækolog i Zürich i Schweiz og blev cheflæge på et kvindehospital. Her bragte han ved kejsersnit et levende barn til verden få minutter efter at moderen var død.

På hospitalet kæmpede han fortvivlet mod barselsfeber, hvis årsager man dengang ikke kendte til og fornyede alle sanitære anlæg i de forsømte sygestuer. Intuition eller en kold hjernes knivskarpe logik?

Bernhard Breslaus forskningsresultater har været vigtige for menneskeheden

Han døde i en alder på 37 år af en infektion i forbindelse med en operation af en inficeret patient.

Ord til erindring om Dr. B. Breslau af Professor Dr. Hecker holdt i Den lægelige forening i München 6. febr. 1867.

Offentliggjort i Aerztliches Intelligenz-Blatt 14. Årgang München 1867:

Når jeg i dag, højtærede herrer kolleger, efter en ærefuld opfordring og i følge god skik, men endnu mere ud af et indre krav, forsøger at fremlægge et billede for Dem af vor afdøde ven Breslau, så er det sikkert, at det smertelige tab, der så uventett har truffet os ved hans bortgang, og endnu er lige så friskt som den grav, der hvælver sig over hans jordiske rester, stadig er for nyt, til allerede nu at omtale hans fortjenester i rolige og objektive vendinger, sådan som man kan ved en person, som man har taget afsked med for længe siden

Men vi lever i en iskold og ubønhørlig tid, som med frygtelig hastighed rykker den enkelte ud af erindringen, lad ham have været nok så stor og fortræffelig, og som begraver mindet om ham i en stormflod af begivenheder. Vi vil ikke lade ham blive glemt, han som udsprang af denne jord, og som under fremmede himmelstrøg løftede videnskabens banner højt og som en helt fra antikken med usvækket begejstring vedblev med at kæmpe for den, og han som i videnskabens tjeneste blev dødeligt såret og med sand heroisme udåndede. Lad os derfor ile med at sætte ham et værdigt minde, som jeg måske mere end alle andre må være kaldet til, fordi vi, skønt den faktiske afstand imellem os bevirkede, at vi aldrig kom i personlig kontakt med hinanden, alligevel uafbrudt gennem mere end 10 år følte en slags fællesskab i en levende videnskabelig interesse i det samme videnskabelige område.

[Herefter følger 5 A4 sider med gennemgang af Bernhard Breslaus videnskabelige virksomhed, hans afhandlinger m.m. og dermed hans lægelige landvindinger. Jeg vurderer, at disse sider er rettet mod fagfolk på området].

Talen slutter således:

Sådan var Breslau set fra den videnskabelige side. Hvad han var for sin hustru og sine børn, - i det hele taget at skildre den afdøde i hans rent menneskelige virke må jeg overlade til dem, der har stået ham nærmere i livet gennem familie- og venskabsbånd, men selv om jeg afstår fra denne beskrivelse, kan jeg ikke undlade at udtrykke een tanke, at den måde hvorpå han gik døden i møde kaster lys over ham og løfter ham højt over naturens almindelige niveau.

Det er at par uger siden de jordiske rester af den afdøde blev sænket ned i sin faders grav og de sørgende stod rundt om den. I dag genoplever vi denne sorg ganske vist med ro i sindet, men med den usvækkede følelse af det store tab, som vi og videnskaben har lidt. Livet i lægegerningen ved vi alle, er fuldt af anstrengelse, sorger og bekymringer, og vores middellevetid kan ikke måle sig med andre erhvervs. Dobbelt så svært synes det derfor, når en frisk blomstrende gren på det lægelige videnskabs træ af en uforudset storm bliver knækker længe før tiden.

Han efterlod sig kone Katharina Baronne von Brandenstein † 1893 og fire døtre, hvoraf den yngste først kom til verden efter faderens død.

Louise Catarine (Maleren) 1856, Marie Henriette 1859, Emma Marie 1859 og Bernhardine Anna 1867.

Fritz Breslau von Bressendorff

Juni 2009