At begrænse sig til nogle få ord er slet ikke så let, når det drejer sig om en
mand som vores Ernst. Alligevel har jeg forsøgt at komme i overensstemmelse med
Ernsts ønske ved at søge efter korte og knappe efterretninger om de vigtigste
og a-jour-førte data om en vis Ernst v. Bressensdorf ved forbundsefterretningstjenesten
og Stasi, dvs. ved hr. Hauck.
[Joachim Hauck var sekretær i Stasi og i ledelsen
for SED i Berlin].
Resultatet af beskæftigelsen med det, der skulle
gå ind til benet, var ikke særligt givende, ofte fordi tallene var for gamle,
de stammer fra 1982 og dækker tiden 1952-1982. Det fremgår deraf, at bemeldte
E.v.B. – det var vel dæknavnet - i disse år af erhvervsmæssige og andre grunde
–jeg citerer: har tilbagelagt 1.200.000 km; dermed er han mere end 30 gange
kørt rundt om jordkloden. Han har udført 60.000 opgaver for sine kunder og
solgt bøger til en værdi af 40 millioner. Han har overført 3oo.ooo DM til Fader
Stat, han har overnattet ude 6000 nætter (enkeltheder herom foreligger ikke),
han har skiftet skjorte 10.500 gange og børstet tænder 40.000 gange. Kilderne
til disse angivelser er pålidelige. Tallene kan efterprøves i det
bressensdorfske familiearkiv.
Nu lader disse tal sig ikke fremskrive for de 10
år, der er gået siden eller tilbageskrives for tiden fra 1952. Det vil vel
højst dreje sig om nogle skjorteskift og tandbørstninger. Vi vil hellere holde
os til realiteterne og substansen i vores 75 års jubilars liv, og derfor må vi
kort gribe tilbage i tiden.
Kære Ernst! Du nedstammer fra en anset familie bosat i Leipzig, en verdensorienteret og
patriotisk sindet familie. Din bedstefader, indehaver af et verdenskendt tekstil im- og eksport firma, formåede at
overgive den til næste og næstfølgende generation, og det vil vi sige også Dig,
en atmosfære af kulturelt og samfundsmæssigt højtstående liv. Din fader
grundlagde Leipzigs geografiske forlag ”List & von Bressensdorf ”, og
fortsatte faderens tradition. Hans blomstrende virksomhed overlevede også på
grund af hans personlig indsats i første og anden verdenskrig. Først med
SED-regimet blev firmaet dømt til en tilværelse i skyggen.
Dit første leveår faldt tidsmæssigt sammen med de
sidste 12 måneder af 1.ste verdenskrig. Du har formodentlig fortrinsvis
tilbragt dem i en vuggen, og det er måske årsagen til, at der ikke er blevet en
militarist ud af dig. Efter velbeskyttede barndomsår og sædvanlige skoleår,
hvor Du i fire år var ekstern elev på Thomanerskolen i Leipzig og medlem af
skolekoret, og som sluttede med studentereksamen gik dine videre
uddannelsesønsker i retning af historie med særlig interesse for genealogi, som
Du allerede i de unge år viste en stor passion for. Som andre ønsker havde Du journalistik eller
indretningsarkitektur. Men snart var den ulykkelige tid begyndt, hvor staten ejede
ungdommen. Det betød for dig først 6 måneders arbejdstjeneste, og så fra
september 1937 to års værnepligt ved Wehrmachtens efterretningstjeneste i Leipzig. Herefter fra
september 1939 krigstjeneste som underofficer i telegrafvæsenet i en pionerenhed
i Mainz og så fulgte tjeneste ved et telegrafkompagni ved Rüdesheim. Efter en
reserveofficer- uddannelse i hærens efterretningstjeneste i Leipzig blev Du
udnævnt til løjtnant af reserven, og
i efteråret 1940 blev Du forflyttet til et telegrafkompagni i Bretagne.
På grund af svær sygdom blev du midlertidigt
forflyttet til dit hjemstavnskompagni i Leipzig. De førte dig ved en lykkelig
skæbnes gunst sammen med Fräulein Kayser i Ludwigsburg.
Den første bro mellem Jer var musikken, som opstod
med diplompianisten og baritonen med den mægtige stemme. Denne bro mellem jer
blev bredere og bredere, og i juni 1943 sluttede I pagt for livet. Trods krig
og Stalingrad, troede I på jer selv og jeres vilje til at klare de svære tider.
Udnævnt til premierløjtnant blev Du i januar 1944
flyttet til et fast telegrafkompagni i Paris og fik overdraget
telegrafformidlingen til kommandanten for ”Groß-Paris”. I den egenskab stod
alle hærens telegrafformidlinger i Paris under Dig.
Her må jeg indflette en kort, historisk exkurs: De allierede stridskræfter stod
efter den vellykkede landing ved Kanalkysten midt i august 1944 foran Paris’
porte. Ansigt til ansigt med denne situation befalede Hitler, at før de
allieredes indmarch skulle
samtlige broer, krigsvigtige anlæg, fabriksanlæg og regeringsbygninger sprænges
i luften. Disse bygninger var kærnen i
det gamle Paris’ centrum, hvor der også lå slotte og palæer. Hitler
ville efterlade de indrykkende tropper et ruinlandskab.
Nu gav skæbnen den unge premierløjtnant af
reserven nøglen i hånden til at træffe en historisk beslutning.
Hitlers befaling i et kodet iltelegram til kommandanten general von
Choltitz klassificeret ’strengt fortroligt’ landede først hos Dig som leder af
telegrafcentralen.
Du måtte selv afkode telegrammet. Du påtog Dig på
eget ansvar i over tolv timer at tilbageholde telegrammet til Choltitz.
Udførelsen af befalingen ville ikke kun have været en gigantisk forbrydelse,
men også en kulturel skændsel, der ikke kunne blive tilgivet i flere
generationer. Gennem denne forsinkelse på 12 timer, hvor Du risikerede Dit eget
hoved, håbede Du at gøre den
praktiske gennemførsel af befalingen umulig. Da telegrammet endelig blev
forelagt von Choltitz var det virkelig for sent. Heldigvis var det heller ikke
von Choltitz’ hensigt ikke at sprænge Paris i luften. Således kunne han ved
kapitulationen overgive byen til den overmægtige modstander om eftermiddagen
25. august 1944 skånet og urørt af den meningsløse, vanvittige plan.
De skildrede sammenhænge er først meget, meget
senere kommet frem i lyset. Din afgørende medvirken, kære Ernst, har først i
1980erne fået fuld anerkendelse, og ikke kun på grund af tyske medier, men
særligt i den franske offentlighed. Derved er forskellige æresbevisninger og
tegn på taknemmelighed blevet Dig til del, som Du med stolthed kan tænke
tilbage på.
At sådanne anerkendelser under den fortsatte krig
ikke lå inden for mulighedernes rækkevidde er selvfølgeligt. Som krigsfange kom
Du i efteråret 1944 til Amerika og landede til sidst i en reorganiseringslejr
[til det bedre], som Du blev løsladt fra
i slutningen af 1945.
.
Så fulgte 5 år som sagsarbejder og rådgiver for grundlæggelse af
forlagsvirksomheder og indregistreringer hos det amerikanske militær – og
senere civilforvaltningens presse- og publikationsafdeling først i Stuttgart og fra 1950 i München. I 1951 besluttede Du Dig
endeligt at tage til München ,og i 1955 kom Du til Starnberg.
En afgørende vending tog Dit liv, da Du i januar
1952 gjorde Dig selvstændig og blev generalrepræsentant for flere betydende
forlag. Nu har Du i over 31 år virket som forlagsboghandler, og Din sagkundskab
og udholdenhed blev belønnet med
agtværdige resultater. Du har dermed nået det mål, at kunne videregive Dig selv
og Din familie den livsstil og levestandard, der svarer til Dit eget hyggelige,
nu forsvundne barndomshjem. At Du i Starnberg købte og istandsatte huset
’Birkenruh’ i gammel stil var modigt, men det har bragt jer velsignelse.
Dit selvstændige virke gav Dig muligheder for til en vis grad at hellige Dig Din
lidenskab fra ungdomsårene, den familiehistoriske forskning, også dér har Du
opnået store resultater. Ved siden af var Du i 25 år ansvarshavende
æresredaktør og medarbejde ved ’Håndbogen for det tidlige kongerige Bayerns
immatrikulerede adel’, og har her fortrinsvis henvendt Dig til de familier, der
behøvede erfaren hjælp til deres genealogiske forskning. Samtidig har Du ud
over de genealogiske forbindelser taget familieskabet med Din bedstefaders op,
med familien Keller, med familien Landmann og med min søsters familie,
Dessauer. Ud af de løse forbindelser i vor familie har Du knyttet trådene, så
der nu er vokset et venskab op. Jeg takker Dig særligt for den troskab, som Du
har vist over for mine forældre også i deres høje alder.
Det ville være en svær underdrivelse, hvis jeg i
fremstillingen af Dine genealogiske aktiviteter kun omtalte de familiære og
bayriske aspekter. Dit arbejde går ud over landegrænserne. Ved siden af Dit
engagement for de forlag, Du repræsenterede, fandt Du tid til at oversætte to
bøger fra fransk til tysk om en på sin tid meget berømt malerinde, der levede i
Paris, og som var i familie med os. Og endnu mere: Efter at Du trak Dig ud af
det aktive erhvervsliv i 1984 valgte du ikke ’otium cum dignitate’ (lediggang
med værdighed), for værdighed var jo allerede givet Dig, og lediggang var slet
ikke noget for Dig.
Du har derimod vendt Dig mod et tema, der allerede
havde beskæftiget Dig i Din soldatertid i Paris, nemlig en af Dine franske
forfædres efterslægt, en historiker, der levede for 300 år siden. Du kunne til
dels lave en fortegnelse over de komplicerede veje til hans talrige
efterkommere og så igen føre disse veje sammen. Kronen på Dine anstrengelser
var en festligt sammenkomst af denne forgrenede efterslægt på to af deres
slotte i Sydfrankrig. [Se: Hommage à Ernst von Bressensdorf i ’Ernst og
Frankrig’]. Ved dette træf fik Du overdraget det velfortjente ”Præsidentskab
for den familiehistoriske foranstaltning”. Som ’ambassadør uden opdrag’ kunne
Du gennem hjerteligt personligt
møde bidrage med at nedbryde nationale fordomme og med at opbygge en besindelse
ikke blot på vore fælles forfædre, men også på vor fælles livsopgaver, der er
uafhængig af politiske grænser.
Hvad Du har ydet i familieforskningen, kære Ernst,
såvel i rammerne af Din og vores familie, men også derudover er mere end
genealogisk liebhaveri og privat videnstrang. Det handler om bevarelse af
væsentlige elementer i vor kultur i erkendelse af vores forpligtelse til at
holde vagt om og videregive vore værdier. Det betyder ikke, at vi skal undgå en
videreudvikling, men vi bliver nødt til at pleje vore traditioner for vores
selvagtelses skyld. At give afkald på traditioner vil gøre os fattige både som
individer og som samfund. For at afværge det, har Du gjort en ædel gerning.
Kære Ernst! Jeg har forsøgt med beskedne ord at
sige noget meget vigtigt om nogle ydre fremtrædende stationer og områder i Dit
liv. Det har været præget af to dimensioner: mangfoldighed og intensitet.
Hertil træder endnu en dimension frem: Dit velsignelsesrige virke indenfor Din
familie. Den er sammen med Din kære Ricarda et fysisk og åndeligt midtpunkt for
tre generationer, og begge er I sande eksempler på åndelig supplerende
samhørighed. I har det held, at de fleste af jeres børn bor i umiddelbar
nærhed, og at børnebørn er vokset op hos jer. I har formidlet atmosfæren i Jeres åbne livsform til
dem i Jeres fortrolige, romantiske haves tryghed og harmoni, og for det senere liv er et virkeligt hjem er en uerstattelig
kostbarhed. Jeg ved, at I som de givende og modtagende er taknemlige for det.
Kære jubilar! De grunde, der har ført os som Dine
gæster sammen i dag, er af dobbelt natur. For det første
vil vi ønsker Dig hjerteligt tillykke med et ¾
århundrede. Tallet 75 føler vi er forkert, thi vi ser Dig komme os i møde frisk
og rørig. Derfor må vi spørge os selv, om vi ikke har taget mindst et årti
fejl. Men jeg frygter, at med en genealog kan der ikke strides om sådanne tal.
For det andet og ikke mindre vigtigt ønsker vi for Dig alt godt, særlig sundhed
uden bekymringer og lyst til det fritvalgte arbejde, vågen interesse for det
aktuelle, glæde ved tingene og et givtigt, lykkeligt liv inden for rammerne af
alle menneskelige muligheder.
Darauf erheben wir unser Glas!!
Noter.
Livlæge Heinrich Ritter
von Breslau havde en datter, der hed Ernestine (1827-1910).
Hun giftede sig med Max.
von Auer og fik datteren Gabriele, g.m. von Landmann omtalt i talen. Gabrieles
datter Irene, g.m. von Keller, og barnebarn, er Dr. Jur. Rupprecht von Keller,
der holder talen. Han var i øvrigt forsvarer for IG-Farben ved Nürnberg
Processen.
Sissi-Raum. Sissi er
kælenavn for prinsesse Elisabeth af Bayern af Wittelsbachfamilien. Gift med
kejse Franz Joseph I kejserinde af Østrig og Dronning af Ungarn. Hun boede som
ung på Possenhofen ved Starnberger See.
Det har passet Ernst
godt, at holde fødselsdag i hendes rum i Bayrischer Hof.
SED. Socialistische Einheitspartei Deutschland