Tale til Ernst’ 75 års dag 26. Oktober 1992

holdt af Ernst’ fætter Dr. Rupprecht von Keller i Sissi- Raum i Hotel Bayrischer Hof i Starnberg.

Kære Ernst, kære Ricarda og ærede gæster ved denne familie– og venskabs sammenkomst! Vores kære Ernst var så velvillig – man kan også sige risikoberedt – at tillade mig i sammenhæng med den venlige anledning og den indbydelse, der er blevet os til del at sige nogle ord – Ernst mente forudseende, at sige nogle få ord.

At begrænse sig til nogle få ord er slet  ikke så let, når det drejer sig om en mand som vores Ernst. Alligevel har jeg forsøgt at komme i overensstemmelse med Ernsts ønske ved at søge efter korte og knappe efterretninger om de vigtigste og a-jour-førte data om en vis Ernst v. Bressensdorf ved forbundsefterretningstjenesten og Stasi, dvs. ved hr. Hauck.

[Joachim Hauck var sekretær i Stasi og i ledelsen for SED i Berlin].

Resultatet af beskæftigelsen med det, der skulle gå ind til benet, var ikke særligt givende, ofte fordi tallene var for gamle, de stammer fra 1982 og dækker tiden 1952-1982. Det fremgår deraf, at bemeldte E.v.B. – det var vel dæknavnet - i disse år af erhvervsmæssige og andre grunde –jeg citerer: har tilbagelagt 1.200.000 km; dermed er han mere end 30 gange kørt rundt om jordkloden. Han har udført 60.000 opgaver for sine kunder og solgt bøger til en værdi af 40 millioner. Han har overført 3oo.ooo DM til Fader Stat, han har overnattet ude 6000 nætter (enkeltheder herom foreligger ikke), han har skiftet skjorte 10.500 gange og børstet tænder 40.000 gange. Kilderne til disse angivelser er pålidelige. Tallene kan efterprøves i det bressensdorfske familiearkiv.

Nu lader disse tal sig ikke fremskrive for de 10 år, der er gået siden eller tilbageskrives for tiden fra 1952. Det vil vel højst dreje sig om nogle skjorteskift og tandbørstninger. Vi vil hellere holde os til realiteterne og substansen i vores 75 års jubilars liv, og derfor må vi kort gribe tilbage i tiden.

Kære Ernst! Du nedstammer fra en  anset familie bosat  i Leipzig, en verdensorienteret og patriotisk sindet familie. Din bedstefader, indehaver  af et verdenskendt tekstil im- og eksport firma, formåede at overgive den til næste og næstfølgende generation, og det vil vi sige også Dig, en atmosfære af kulturelt og samfundsmæssigt højtstående liv. Din fader grundlagde Leipzigs geografiske forlag ”List & von Bressensdorf ”, og fortsatte faderens tradition. Hans blomstrende virksomhed overlevede også på grund af hans personlig indsats i første og anden verdenskrig. Først med SED-regimet blev firmaet dømt til en tilværelse i skyggen.

Dit første leveår faldt tidsmæssigt sammen med de sidste 12 måneder af 1.ste verdenskrig. Du har formodentlig fortrinsvis tilbragt dem i en vuggen, og det er måske årsagen til, at der ikke er blevet en militarist ud af dig. Efter velbeskyttede barndomsår og sædvanlige skoleår, hvor Du i fire år var ekstern elev på Thomanerskolen i Leipzig og medlem af skolekoret, og som sluttede med studentereksamen gik dine videre uddannelsesønsker i retning af historie med særlig interesse for genealogi, som Du allerede i de unge år viste en stor passion for.  Som andre ønsker havde Du journalistik eller indretningsarkitektur. Men snart var den ulykkelige tid begyndt, hvor staten ejede ungdommen. Det betød for dig først 6 måneders arbejdstjeneste, og så fra september 1937 to års værnepligt ved Wehrmachtens   efterretningstjeneste i Leipzig. Herefter fra september 1939 krigstjeneste som underofficer i telegrafvæsenet i en pionerenhed i Mainz og så fulgte tjeneste ved et telegrafkompagni ved Rüdesheim. Efter en reserveofficer- uddannelse i hærens efterretningstjeneste i Leipzig blev Du udnævnt til løjtnant af reserven, og  i efteråret 1940 blev Du forflyttet til et telegrafkompagni i Bretagne.

På grund af svær sygdom blev du midlertidigt forflyttet til dit hjemstavnskompagni i Leipzig. De førte dig ved en lykkelig skæbnes gunst sammen med Fräulein Kayser i Ludwigsburg.

Den første bro mellem Jer var musikken, som opstod med diplompianisten og baritonen med den mægtige stemme. Denne bro mellem jer blev bredere og bredere, og i juni 1943 sluttede I pagt for livet. Trods krig og Stalingrad, troede I på jer selv og jeres vilje til at klare de svære tider.

Udnævnt til premierløjtnant blev Du i januar 1944 flyttet til et fast telegrafkompagni i Paris og fik overdraget telegrafformidlingen til kommandanten for ”Groß-Paris”. I den egenskab stod alle hærens telegrafformidlinger i Paris under Dig.

Her må jeg indflette en kort, historisk exkurs: De allierede stridskræfter stod efter den vellykkede landing ved Kanalkysten midt i august 1944 foran Paris’ porte. Ansigt til ansigt med denne situation befalede Hitler, at før de allieredes indmarch skulle samtlige broer, krigsvigtige anlæg, fabriksanlæg og regeringsbygninger sprænges i luften. Disse bygninger var kærnen i det gamle Paris’ centrum, hvor der også lå slotte og palæer. Hitler ville efterlade de indrykkende tropper et ruinlandskab.

Nu gav skæbnen den unge premierløjtnant af reserven nøglen i hånden til at træffe en historisk beslutning.

Hitlers befaling i et kodet iltelegram til kommandanten general von Choltitz klassificeret ’strengt fortroligt’ landede først hos Dig som leder af telegrafcentralen.

Du måtte selv afkode telegrammet. Du påtog Dig på eget ansvar i over tolv timer at tilbageholde telegrammet til Choltitz. Udførelsen af befalingen ville ikke kun have været en gigantisk forbrydelse, men også en kulturel skændsel, der ikke kunne blive tilgivet i flere generationer. Gennem denne forsinkelse på 12 timer, hvor Du risikerede Dit eget hoved, håbede Du at gøre den praktiske gennemførsel af befalingen umulig. Da telegrammet endelig blev forelagt von Choltitz var det virkelig for sent. Heldigvis var det heller ikke von Choltitz’ hensigt ikke at sprænge Paris i luften. Således kunne han ved kapitulationen overgive byen til den overmægtige modstander om eftermiddagen 25. august 1944 skånet og urørt af den meningsløse, vanvittige plan.

De skildrede sammenhænge er først meget, meget senere kommet frem i lyset. Din afgørende medvirken, kære Ernst, har først i 1980erne fået fuld anerkendelse, og ikke kun på grund af tyske medier, men særligt i den franske offentlighed. Derved er forskellige æresbevisninger og tegn på taknemmelighed blevet Dig til del, som Du med stolthed kan tænke tilbage på.

At sådanne anerkendelser under den fortsatte krig ikke lå inden for mulighedernes rækkevidde er selvfølgeligt. Som krigsfange kom Du i efteråret 1944 til Amerika og landede til sidst i en reorganiseringslejr [til det bedre], som Du blev løsladt fra i slutningen af 1945.

.

 

Så fulgte 5 år som sagsarbejder  og rådgiver for grundlæggelse af forlagsvirksomheder og indregistreringer hos det amerikanske militær – og senere civilforvaltningens presse- og publikationsafdeling  først i Stuttgart og fra 1950  i München. I 1951 besluttede Du Dig endeligt at tage til München ,og i 1955 kom Du til Starnberg.

 

En afgørende vending tog Dit liv, da Du i januar 1952 gjorde Dig selvstændig og blev generalrepræsentant for flere betydende forlag. Nu har Du i over 31 år virket som forlagsboghandler, og Din sagkundskab og udholdenhed  blev belønnet med agtværdige resultater. Du har dermed nået det mål, at kunne videregive Dig selv og Din familie den livsstil og levestandard, der svarer til Dit eget hyggelige, nu forsvundne barndomshjem. At Du i Starnberg købte og istandsatte huset ’Birkenruh’ i gammel stil var modigt, men det har bragt jer velsignelse.

 

Dit selvstændige virke  gav Dig muligheder for til en vis grad at hellige Dig Din lidenskab fra ungdomsårene, den familiehistoriske forskning, også dér har Du opnået store resultater. Ved siden af var Du i 25 år ansvarshavende æresredaktør og medarbejde ved ’Håndbogen for det tidlige kongerige Bayerns immatrikulerede adel’, og har her fortrinsvis henvendt Dig til de familier, der behøvede erfaren hjælp til deres genealogiske forskning. Samtidig har Du ud over de genealogiske forbindelser taget familieskabet med Din bedstefaders op, med familien Keller, med familien Landmann og med min søsters familie, Dessauer. Ud af de løse forbindelser i vor familie har Du knyttet trådene, så der nu er vokset et venskab op. Jeg takker Dig særligt for den troskab, som Du har vist over for mine forældre også i deres høje alder.

 

Christa von Keller og Ernst 26.okt 1992

Det ville være en svær underdrivelse, hvis jeg i fremstillingen af Dine genealogiske aktiviteter kun omtalte de familiære og bayriske aspekter. Dit arbejde går ud over landegrænserne. Ved siden af Dit engagement for de forlag, Du repræsenterede, fandt Du tid til at oversætte to bøger fra fransk til tysk om en på sin tid meget berømt malerinde, der levede i Paris, og som var i familie med os. Og endnu mere: Efter at Du trak Dig ud af det aktive erhvervsliv i 1984 valgte du ikke ’otium cum dignitate’ (lediggang med værdighed), for værdighed var jo allerede givet Dig, og lediggang var slet ikke noget for Dig.

 

Du har derimod vendt Dig mod et tema, der allerede havde beskæftiget Dig i Din soldatertid i Paris, nemlig en af Dine franske forfædres efterslægt, en historiker, der levede for 300 år siden. Du kunne til dels lave en fortegnelse over de komplicerede veje til hans talrige efterkommere og så igen føre disse veje sammen. Kronen på Dine anstrengelser var en festligt sammenkomst af denne forgrenede efterslægt på to af deres slotte i Sydfrankrig. [Se: Hommage à Ernst von Bressensdorf i ’Ernst og Frankrig’]. Ved dette træf fik Du overdraget det velfortjente ”Præsidentskab for den familiehistoriske foranstaltning”. Som ’ambassadør uden opdrag’ kunne Du gennem  hjerteligt personligt møde bidrage med at nedbryde nationale fordomme og med at opbygge en besindelse ikke blot på vore fælles forfædre, men også på vor fælles livsopgaver, der er uafhængig af politiske grænser.

 

Hvad Du har ydet i familieforskningen, kære Ernst, såvel i rammerne af Din og vores familie, men også derudover er mere end genealogisk liebhaveri og privat videnstrang. Det handler om bevarelse af væsentlige elementer i vor kultur i erkendelse af vores forpligtelse til at holde vagt om og videregive vore værdier. Det betyder ikke, at vi skal undgå en videreudvikling, men vi bliver nødt til at pleje vore traditioner for vores selvagtelses skyld. At give afkald på traditioner vil gøre os fattige både som individer og som samfund. For at afværge det, har Du gjort en ædel gerning.

 

Kære Ernst! Jeg har forsøgt med beskedne ord at sige noget meget vigtigt om nogle ydre fremtrædende stationer og områder i Dit liv. Det har været præget af to dimensioner: mangfoldighed og intensitet. Hertil træder endnu en dimension frem: Dit velsignelsesrige virke indenfor Din familie. Den er sammen med Din kære Ricarda et fysisk og åndeligt midtpunkt for tre generationer, og begge er I sande eksempler på åndelig supplerende samhørighed. I har det held, at de fleste af jeres børn bor i umiddelbar nærhed, og at børnebørn er vokset op hos jer. I har formidlet  atmosfæren i Jeres åbne livsform til dem i Jeres fortrolige, romantiske haves tryghed og harmoni, og for det  senere liv er et  virkeligt hjem er en uerstattelig kostbarhed. Jeg ved, at I som de givende og modtagende er taknemlige for det.

Kære jubilar! De grunde, der har ført os som Dine gæster sammen i dag, er af dobbelt natur. For det første

vil vi ønsker Dig hjerteligt tillykke med et ¾ århundrede. Tallet 75 føler vi er forkert, thi vi ser Dig komme os i møde frisk og rørig. Derfor må vi spørge os selv, om vi ikke har taget mindst et årti fejl. Men jeg frygter, at med en genealog kan der ikke strides om sådanne tal. For det andet og ikke mindre vigtigt ønsker vi for Dig alt godt, særlig sundhed uden bekymringer og lyst til det fritvalgte arbejde, vågen interesse for det aktuelle, glæde ved tingene og et givtigt, lykkeligt liv inden for rammerne af alle menneskelige muligheder.

 

Darauf erheben wir unser Glas!!

       







Noter.

Livlæge Heinrich Ritter von Breslau havde en datter, der hed Ernestine (1827-1910).

Hun giftede sig med Max. von Auer og fik datteren Gabriele, g.m. von Landmann omtalt i talen. Gabrieles datter Irene, g.m. von Keller, og barnebarn, er Dr. Jur. Rupprecht von Keller, der holder talen. Han var i øvrigt forsvarer for IG-Farben ved Nürnberg Processen.

 

Sissi-Raum. Sissi er kælenavn for prinsesse Elisabeth af Bayern af Wittelsbachfamilien. Gift med kejse Franz Joseph I kejserinde af Østrig og Dronning af Ungarn. Hun boede som ung på Possenhofen ved Starnberger See.

Det har passet Ernst godt, at holde fødselsdag i hendes rum i Bayrischer Hof.

 

SED. Socialistische Einheitspartei Deutschland



oversat af Fritz von Bressendorff, november 2009
Lav din egen hjemmeside med mono.net