Interwiev med Ernst 1994

af Fritz von Bressendorff 2009

Den 25. August blev Paris befriet. Ved den begivenhed spillede Ernst von Bressensdorf en rolle. (Derom mere udførligt senere).

I august 1994 var Ernst dødssyg og ville så gerne opleve 50års dagen for befrielsen, men døde 19. august.

Den 3. August 1994 gav han et interview til Doris Hiltl ved avisen Starnberger Merkur, der i oversættelse lyder:

Paris sollte untergehen: Sand gestreut in Hitlers Zerstörungsmaschinerei

Frankreich will Starnberger Ernst von Bressensdorf mit Orden ehren

Starnberg – Frankrig i august 1944. De allierede invasionstropper, der var landet i Normandiet den 6. Juni, nærmede sig den franske hovedstad, hvor general Dietrich von Choltitz netop var blevet indsat som øverstbefalende for Paris, der havde været besat af tysk militær i fire år.

Generalstabens hovedsæde befinder sig i det fornemme Hotel Meurice, hvor Kommendanturens Efterretningscentral for Groß-Paris også har til huse.

Tjenestebefalende for telefon/telegraf- driften om aftenen den 22. august 1944 er premierløjtnant Ernst von Bressensdorf, en loyal tysker med franske forfædre og ligelig beundring for såvel tysk som fransk kultur.

Et låst iltelegram fra førerhovedkvarteret til general von Choltitz indløber. Bressensdorf decifrerer det og blev dybt rystet over Hitlers klare og entydige befaling : ”Paris må ikke eller kun som ruinhob falde i fjendens hånd.”

Den unge premierløjtnant står over for en svær afgørelse, som i en film ser han sit unge liv udspille sig: Den 26. oktober 1917 kom han til verden som søn af en forlægger i Leipzig. En tante fik øje for hans interesse for familiehistorie og skænkede ham til hans konfirmation en værdifuld bog om en fransk forfader, historikeren Paul de Rapin-Toyas (1661-1725). Fra da af var det drengens ønske at lære sine hugenottiske forfædre at kende og at forske i familiens slægtshistorie, genealogien, også uden for landets grænser.

Først lærte han Frankrig at kende som skoleelev i 1926, så tog han studentereksamen i Leipzig og blev i 1937 indkaldt til arbejdstjeneste og derefter militærtjeneste ved telegraftropperne. Nu ville han studerer bedriftsøkonomi. Men nej – den 1. september 1939 begyndte felttoget i Polen. Ernst blev indkaldt og blev senere officer.

I januar 1944 kom han til Paris, hvor han bl.a. brugte tiden til at studere museerne og biblioteker i Seine-staden.

Ernst von Bressensdorf har været Starnberg-borger siden 1955 og bor med sin storfamilie i et traditionsrigt jugendstilhus.

Han er stadig rystet, når han fortæller om sine overvejelser med Hitlers iltelegram: Vil den nye øverstbefalende blindt følge Hitlers anvisning? Fire sprængningseksperter fra Berlin har for nyligt mineret 45 historiske Seine-broer, Eiffeltårnet, industrianlæg og regeringsbygninger. Man venter kun på generalens befaling til sprængning! Ved siden af de planlagte ødelæggelser vil detonationerne uvægerligt udløse ildebrande, der ville ødelægge det historiske Paris.

På den ene side følte den unge soldat sig bundet af sin soldater-ed, han måtte uden tøven sende telegrammet til den øverstbefalende.

På den anden side formanede hans franske forfædre ham til en fredelig kontakt til de franske borgere i Paris. Hans store kærlighed til denne bys kulturværdier formanede ham til at gøre alt muligt for at redde Paris.

”Hvorledes skulle jeg senere igen udvikle venskabelige forbindelser mellem Frankrig og Tyskland, hvis tyskerne gør Paris til en ruinhob?”

Alt det løb igennem hans hoved. Han besluttede sig til at strø sand i Hitlers ødelæggelsesmaskineri og holdt telegrammet tilbage til næste formiddag vel vidende, at han derved satte sit unge liv på spil.

Den 23. August om formiddagen, beretter Starnbergeren, leverede han med bange hjerte telegrammet videre til General von Choltitz og håbede gennem en forsinkelse på 12 timer at have vunde værdifuld tid, thi i det fjerne kunne man allerede høre allieret skyts. Dietrich von Choltitz beviste sit udsyn, han udførte ikke Hitlers befaling, han reddede Paris! To dage senere, den 25. august besatte allierede styrker den uskadte franske hovedstad. Kl. 16 overgav de tyske stabsofficerer på Hotel Meurice sig og blev ført i fangenskab.

Allerede i 1960erne stødte franske journalister ved studiet af afhøringsprotokollerne over de tyske krigsfanger på Paris’ redningsmænd, herunder også Ernst von Bressensdorf. Og i 1984 ved 40årsdagen på Paris’ befrielse berettede ZDF den autentiske historie. Og filmen ”Kampf um Paris” bliver genudsendt i ZDFs aftenprogram. [„Zweites Deutsches Fernsehen“]

Ernst von Bressensdorfs frankofile indstilling ophørte ikke med hans genindtræden i det civile liv efter krigsfangenskabet, tværtimod, deltagelsen i redningen af Paris var kun en vigtig milesten på hans livsvej. Efter krigen skaffede han sig en eksistens gennem et selvstændigt forlagsarbejde, og i 1955 købte han et hus i Starnberg, hvor han bor med sin bayriske familie. Han begynder i sin fritid med en systematisk og besværlig søgen efter efterkommere af hin Paul de Rapin-Toyras, hvis billede hænger på et centralt sted huset, og som med medvirken af franske slægtninge er meget frugtbar: Mere end 1000 familier, dvs. omtrent 7000 efterkommere har bidraget meget til kultur, videnskab og politik i de sidste tre århundreder. Oftest har de tilhørt det øverste lag i det land, hvor de boede, informerer Bressensdorf om i en tale som han holdt i Frankrig i anledning af en kongres for efterkommere af historikeren.

Starnbergeren ser ikke slægtsforskning som en privatsag. Efter hans egne erfaringer bidrager anstrengelserne med at skabe et vidtforgrenet stamtræ til forståelse mellem befolkninger i forskellige mere end al fredspolitik: ”Blodets bånd forhindrer krige”, mener han håbefuldt.

Det franske generalkonsulat i München har ladet Ernst von Bressensdorf vide, at han i anledningen af 50årsdagen for befrielsen af Paris vil få tildelt en højere fransk civil orden for sine årtier lange anstrengelser for venskabelige forbindelser mellem Frankrig og Tyskland.

Den 76årige Starnberger er i dag uhelbredeligt syg, og gør ingen hemmelighed ud af det. Han accepterer med kristen holdning, at hans dage er talt. 50års dagen for Paris’ befrielse den 25. august 1994vil han imidlertid gerne opleve, tilstår han. Lad os med ham håbe, at æresbevisningen når at blive tildelt ham af den franske regering, medens han lever.

[ Ernst døde 19.august 1994. Ovenstående artikel blev 25.august 1994 med få ændringer sendt som Ernst’ nekrolog i The Times o.a.]